Det er vigtigt at huske på at inden vi kan booke en teoriprøve (ikke inden holdstart) skal vi have dine papirer klar; Førstehjælpsbevis, Lægeattest og Ansøgning om kørekort (bliver udleveret ved holdstart).
Når du har været til teori den første gang og inden du har været til teori 3. gang, skal du på manøvrebane. Der vil senest ved holdstart komme tider for manøvrebaner.
Efter den 3. gang til teori skal vi ud på den første køretime, og derefter fortsætter vi med køretimer mellem teorigangene.
Når du er færdig med teoriforløbet skal du til teoriprøve, og turen til køreteknisk anlæg hvor man skal på glatbane kommer også lige inden køreprøven. Herefter har vi kun de sidste repetitionstimer og køreprøven, inden du kan sætte dig bag rattet og køre en tur, alene